10 år siden
 | Kasper Lapp
Kunsten at give slipDet er en rigtig spændende idé, og indledningen fungerer eksemplarisk. Fra "Savner du nogensinde at være levende?" er man helt med på, hvad der foregår.
Men jeg synes ikke, at historien giver svar på det spørgsmål, man automatisk stiller som læser "Hvorfor nu?". De har siddet der i hundrede år. Hvorfor er det lige præcis nu, at alting falder på plads for dem? Hvorfor kan de stadig blive overraskede over, at de ikke kan høre stemmer, hvis det har været sådan i hundrede år osv.?
Jeg fornemmer, at din tanke er, at de har levet i en lidt tåget drømmevirkelighed, hvor de ikke rigtig kan huske noget, men jeg synes ikke det fremkommer helt klart.
Der er lidt mange replikker, som tydeligvis mere er henvendt til læseren end til den anden person i historien.
Når det så er sagt, så synes jeg novellen er virkelig velskrevet. Sproget og den grundlæggende ide er højt niveau. 10 år siden |
10 år siden
| Kasper Lapp
En Verden Nedenunder - Kapitel 1
Svarkommentar Tak for kommentaren :-) Jeg regner med at poste næste del en gang i næste uge. 10 år siden |
11 år siden
| Kasper Lapp
Gennemkørende tog
Svarkommentar Jeg har faktisk ikke besluttet om HP siger "så SPRINGER du" eller "så springer DU". Ved at sætte et udråbstegn ville jeg fastlægge mig på den sidste. Jeg tror gerne jeg vil lade det være op til læserens fortolkning. Utroligt hvad ét tegn kan betyde :-)
Jeg tænker også, at mønten viser plat. Men faktisk kunne den også vise krone, og så føler HP sig forpligtet til at springe, når den anden nu ikke vil gøre det. 11 år siden |
11 år siden
| Kasper Lapp
Min lille gummiboldJeg synes teksten har noget at byde på. Derfor er den værd at give noget kritik:
- "Jeg ved at det går galt igen." Det er meget tidligt at fortælle at det helt sikkert går galt. Hvad med at hun er i tvivl og klynger sig til håbet om at der er en anden forklaring indtil lægen slukker håbet?
- Det kunne være fedt, hvis der var et replikskifte imellem hende og lægen. Vis os at han spiller medfølende i stedet for at fortælle det. Og så kan hun spørge ham, hvorfor de ikke vil beholde hende og putte hende i narkose i stedet for at spørge læseren.
- "Arriverer". Hvorfor ikke "ankommer"? Eller bare "Smertehelvedet begynder".
- Jeg ville tilføje "aftagen AF SMERTEN", da det ellers er lidt forvirrende hvad det er, der aftager.
Virkelig stærk slutning. 11 år siden |
11 år siden
| Kasper Lapp
TroldenDet er en rigtig sød historie (eller er det sandt? :-) ).
Jeg synes dog, du skulle lade noget mere komme frem igennem samtale med trolden. F.eks. er det lidt ærgeligt, at du starter med at afsløre, at du mødte en trold, for det tager lidt af spændingen af hele den næste sekvens.
Og når du siger:
> For I kan jo nok se, at træet slet ikke var et træ, men en stor troldekrop!
> Han havde forvildet sig ud på marken om natten og da solen stof op, var der ingen andre
> gemmesteder end den lille klynge træer. Han havde derfor besluttet at stå mellem træerne helt til
> det blev aften, i håb om ikke at blive opdaget.
Så undrer jeg mig over, hvor du ved det fra på det tidspunkt. Kan trolden ikke fortælle det?
Men alt i alt velskrevet. 11 år siden |
11 år siden
| Kasper Lapp
At kunne elske uden at misteDet er en interessant tekst. Flotte billeder.
Men den er også temmelig forvirrende. Det virker som om den springer rundt i tid og jeg var tabt efter første paragraf og fattede kun brudstykker af resten. Jeg har svært ved at se den som en historie til børn/unge. 11 år siden |
11 år siden
| Kasper Lapp
Gud straffer dine synderSikke en usympatisk og dobbeltmoralsk person du får karakteriseret :-) Det fungerer.
Virkelig velskrevet tekst. 11 år siden |
11 år siden
| Kasper Lapp
Varspurv
Svarkommentar Tak skal du have :-)
Der er flere af samme type på vej, da det er min plan at samle til en bog. 11 år siden |